Jeg tog metroen til Sol for at gå til Palacio Real. Jeg synes det er hyggeligere at gå det sidste stykke vej i stedet for nødvendigvis altid at tage metroen til det nærmeste stop, fordi der vil altid være ting at se at se undervejs, og det var der. :D Jeg kom forbi Museo de Jamon; ja, hvorfor ikke lave et skinke museum når nu det er noget af det mad Madrid er mest kendt for, selvom det nu nærmere er en restaurant end et museum som navnet ellers siger, og Museo de Pan; selvfølgelig når vi har skinken skal vi da også lige have brødet. XD
Jeg gik videre forbi Plaza Mayor, som var fuld af parasoller fra de adskillelige restauranter der er rundt omkring pladsen. Jeg forsatte forbi Teatro Real og hen til Plaza de Oriente og Palacio Real, så var det bare lige om at finde den rigtige indgang! Det er jo en stor bygning og der var flere indgange, og først kom jeg til en indgang der var en slags "VIP-indgang" hvor folk åbenbart havde betalt ekstra for et kort til at benytte for at kunne komme ind her og slippe for køen. Så jeg skulle bagom bygningen og der var jeg ikke længere i tvivl om at jeg var det rette sted pga. de ret så lange køer der var!
Heden var ufattelig fordi køen var på solsiden, og derfor var jeg for en gangs skyld glad for de sælgere, der altid står ved turistaktraktionerne og prøver på at sælge en masse ting. Jeg fik nemlig købt mig en flaske rigtig kold vand til 1 euro som jeg synes var en helt fornuftig pris, når man tænker på hvor meget jeg havde brug for det! :D Pigen i køen der stod foran mig talte om hvor dyrt det var. :S Det forstod jeg ikke rigtigt. Måske hørte hun forkert da han sagde prisen? Hvem ved.
Palacio Real var et vildt fedt sted at se! Selvfølgelig bestod alting primært at guld alle vegne, men slottet havde også nogle mere anderledes og interessante rum! (desværre måtte man ikke tage billeder indendørs) Der var et gammelt apotek hvor der var en masse medicin og urter i en masse små dekorerede krukker af ler, og i nogle store skabe med en masse bittesmå skuffer. Der var desuden opskriftsbøger der lå fremme så man kunne kigge i, og næsten alt stod på latin. :D Hvis man interesserer sig for kemi eller latinske navne er det et sted man burde besøge! Det næste mere usædvanlige rum, er det man kalder porcelænsrummet. Det siger lidt sig selv, det er et rum der KUN består af porcelæn! Alle væggene og loftet er fuldstændig beklædt med porcelæn. Mest hvidt og grøn med gengivelser af bladranker og engle der "buler ud" af væggene så man får lyst til at røre ved dem for at forstå at det er virkeligt.
Selvfølgelig har hvert et slot også et våbenkammer. Da det skulle kigges igennem var det meste at se en masse ridderrustninger. Jeg kan huske navnene på de vigtigste af de kongelige men ikke så godt hvornår de regerede og alt det der, så det med se alle de kongeliges ridderrustninger var ikke så interessant. Når man havde set nogle få føltes det som man havde set dem alle. Men hvad der var mere interessant var de rustninger der var lavet til børn! :O De var så små og nu om dage virker det absurd at man dengang ville putte et 10-årigt eller yngre barn i en rustning, men sådan var det jo. En anden interessant ting jeg faldt over var en samurai-rustning fra engang en af de kongelige (Felipe II) tog til Asien og så fik lavet en rustning der. Desuden var der en masse kanoner, sværd, og geværer i våbenkammeret. :)
Inde i selve slottet igen var der noget der hed Gasparini-gemakket som var fuldstændig udsmykket med "overdådig rokoko-kineseri" for at citere min guidebog. :D Det var en ret stor kontrast i forhold til de andre rum. Selvfølgelig må jeg heller ikke glemme at nævne banketsalen hvor at de kongelig spiste, selv når de ikke havde gæster. Det må føles meget ensomt at sidde ved hver ende af dette virkelig, virkelig lange bord hvor der er 160 siddepladser. Man kan ikke rigtig at have en samtale på den afstand. Som det sidste gik jeg bare og nød alle de smukke men dog ret så udsmykkerde rum, og huskede at holde øje med alle loftmalerierne og de andre malerier af bl.a. Goya.
Lige overfor Palacio Real ligger Catedral de Almudena. Det skulle jeg da se når nu det var lige i nærheden, og det var et rart sted at gå hen og få en siddepause, lidt ro og køle lidt ned. :) Men meget er der ikke at sige om det. En katedral er vel bare en katedral og kun få af dem er virkelig anderledes og imponerede som jeg f.eks. forventer at El Escorial er. Efter en pause der, tog jeg videre til Muralla Arabe.
Muralla Arabe er en af de få rester der er tilbage af Madrids mauriske arv. Det er murrester der blev fundet i 1953 ved arkæologiske udgravninger. Selve ruinerne er fra 800-tallet.
Efter jeg havde set det ville jeg videre på en lang tur nordpå til Templo de Debod. Jeg kunne vælge at gå samme lidt kedelige vej tilbage som dog var kortere, eller tage en lidt længere gåtur gennem en kølig park i skønne omgivelser (jeg har læst at det bare ikke er et sted man ikke skal befinde sig om aftenen og det var ikke blevet aften endnu). Jeg valgte det sidste men jeg nåede ikke ret langt inden en eller anden sort mand spurgte mig: Alles gut?
Nej du skal ikke spørge mig om alles gut fordi for det første er jeg ikke en tysk turist selvom godt spottet når det ellers lader til at andre tror jeg er herfra siden DE spørger MIG om vej og det er sket tre gange på en uge og sjovt nok kunne jeg faktisk hjælpe en af dem og en anden gruppe er jeg usikker på om jeg var til nogen nytte fordi jeg selv fandt hen til en anden metrostation end jeg troede jeg var på vej hen til.. :D For det andet i det øjeblik du spørger mig befinder jeg mig på et højt berygtet sted for kriminalitet, nær ved en park/skov hvor der ikke er særlig mange mennesker, så du skal SLET IKKE så meget som at prøve på at nærme dig mig! Så et vink farvel var vist fint nok et svar! ;)
Jeg slap sikkert væk og bevægede mig videre nordpå mod Templo de Debod.
Templo de Debod er et autentisk egyptisk tempel som blev bygget i det 2. årh. f.Kr. Det blev givet som en gave i 1968 fra den egyptiske regering til de spanske ingeniører, som havde hjulpet med forhindre at nogle ældgamle bygninger blev oversvømmet, da man byggede Aswan-dæmningen over Nilen. Så ved i det! ;)
Efter en lang dag med lange gåture havde jeg ikke kræfter til meget mere, og mine fødder og ben er fuldstændig ødelagte så jeg halter rundt omkring, men det skal nok blive godt igen så jeg kan få set nogle flere ting om et par dages tid måske. ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar