Okay så en hel dag hvor jeg skulle klare mig selv. :D Jeg kom med bussen og derefter med metroen og fik skiftet tog til retningen mod Atocha faktisk uden problemer. Så alt gik godt.. Jeg stod af ved Atocha og så en bygning som jeg synes jeg kunne genkende men var ikke helt sikker så skulle da lige have et billed af det. :P Det var så Ministerio Agricultura. Jeg fik desuden et smugkig på Estación de Atocha (Madrids største togstation, med en indendørs tropisk have, og det er den togstation hvor der i 2004 havde været et terrorangreb). Til sidst fandt jeg frem til Centro de Arte Reina Sofía.
Indendørs var der ialt 4 etager, og jeg kunne bedst lide 2. sal der havde alle de gamle og kendte malerier, og selvfølgelig skulle jeg ind og se Picasso's Guernica (især eftersom vi på studieturen med folkeskolen til baskerlandet, en dag tog en tur forbi selve byen Guernica der blev udsat for bombardementet). Desværre måtte man ikke tage billeder i den afdeling. : /
Jeg fik faktisk set alle de billeder jeg ville derinde, alle dem af Gris, Miró og Dalí samt nogle andre som jeg også havde læst om inden jeg tog afsted. Men én kunstner jeg ikke rigtigt havde hørt om var José Guitiérrez Solana, som overraskede mig virkelig meget! Jeg er fuldstændig vild med hans dystre, mystiske billeder, som modsat de andre ikke er surrealistiske, men stadig utrolig spændende at kigge på. :D Man opdager hele tiden nye detaljer i billedet og stemningen trækker en ligesom med. Det var faktisk utroligt fedt at gøre sig sådan en opdagelse. :D At finde en kunstner man ikke kender så meget til som man pludselig finder meget spændende.
Resten af museet fandt jeg mindre interessant men tog alligevel hele turen rundt. 3. sal var fuld af fotografier af fattige og sultne mennesker, og krigsfotos, 1. sal var fuld af historiske avisartikler om USSR og 4. sal var lukket.
Efter Centro de Arte Reina Sofía tog jeg mig en gåtur tilbage for også at se Estación de Atocha indendørs. Det var virkelig smukt og anderledes med sådan en tropisk have inde i stationsbygningen. Det skulle andre lande måske også overveje. ;) Og det var nu meget sjovt at for at få taget nogle ordentlige billeder af alle palmerne og det, var jeg nødt til at gå op til en restaurant og stå og tage billeder fra deres terrasse af. XD Tjenerne der stod og kiggede var sikkert ikke så tilfreds med at jeg ikke købte noget, men bare gik derop for at tage billeder. De sagde nu ikke noget, men de kigged hen mod mig et par gange med et lidt sjovt ansigtsudtryk. XD Ups..!
Efter det var jeg begyndt at blive godt træt i benene så jeg tænkte et hurtigt smut hen mod Museo Nacional de Antropología og så måtte jeg droppe Plaza de Santa Ana som Elena ellers havde forslået. Og gudskelov var det antropologisk museum et lille sted fordi jeg havde fået en ret stor vabel på min fod som jeg opdagede lige da jeg trådte indenfor. :P Så jeg haltede lidt rundt omkring og så de mange makabre ting. Der var alle mulige klamme ting som ægte skrumpehoveder fra Peru, og et skellet fra en kæmpe fra Extremadura, og en mumie fra Guanche-folket fra Tenerife. :S Det var lige før jeg gik glip af det sidste rum hvor alle de klamme men på en måde også de mest spændende ting var. Jeg fortryder ikke at jeg så det, men det var nu lidt væmmeligt at stå derinde alene og kigge på de døde. :S
På det tidspunkt kunne jeg mærke jeg skulle til at hjem af, så jeg satte jeg mig ned på en bænk foran museet for lige at tage et kig på kortet. Så jeg kiggede lidt rundt og pudsigt nok faldt mit blik over på bygningen til Observatorio Astronómico som lå på toppen af en bakke på den anden side af vejen. :D
Ja, Madrid gemmer på en masse skjulte skatte, og hvis man først finder frem til én af dem går der ikke længe før man får øje på den næste. ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar