torsdag den 30. juni 2011

Shopping og taberna

El Corte Inglés sælger åbenbart også tøj! Denne gang var jeg på jagt efter en elektronik afdeling i centeret, og sjovt nok alt jeg fandt var 8 etager med tøj og accessories.. :) Sidste gang var Emma og jeg på udkig efter tøj og alt vi fandt var 8 etager med elektronik og husartikler.. :D 
Konklusion: El Corte Inglés har alt, sælger alt, men har flere forskellige afdelinger i byen som IKKE er ens!!

Vi valgte at tage til Pricipe Pío for at shoppe. Der skulle være et storcenter nær ved stationen. :D Det var så inde i stationsbygningen! og der var en helveds masse butikker.. Emma fik købt en top og nogle øreringe, mens jeg var på jagt efter nogle gode sandaler og vi kom forbi nok 10 skobutikker! Men jeg fik da også de sandaler! Selv synes jeg de er lidt rigelig prangende, men de er iøvrigt også utroligt behagelige! :D Og så var de sat ned i pris.. Perfekt! Emma synes dog slet ikke at de var for prangende og hun elsker mine sko, det var lige før hun selv skulle have købt dem, men det ville hun ikke da hun køber alt for mange sko hele tiden, siger hun. Efter en masse shopping, skulle vi da lige forbi en McD og have lidt at spise. :D Det går op for en at man nok har brugt lidt for mange penge, når man er nød til at stå og tælle cent for at kunne betale for sine pomfritter. XD hovs.. 

Senere på aftenen skulle jeg med familien ud og spise på en taberna. 
Alt gik fint indtil tjeneren kom ind med noget jeg ikke kunne høre hvad han sagde var, pga. støjen i baggrunden fra alle de andre mennesker der spiste der. Det eneste jeg fik fanget var noget med ordet "toro"! Så slog min indre alarm til og jeg tænkte hell no!!
Men bedstemoren pressede på og de bliver virkelig fornærmet hvis man ikke tager imod det de tilbyder en hernede. Så jeg tog en og holdte den i min  hånd indtil broderen til Elena spurgte mig: "Do you know what that is? Do you want to know?" (hans engelsk er rigtigt godt fordi han har boet i America i et par år, så han er faktisk den person jeg taler bedst med) mit svar var så noget alla "Not really. :P", men jeg skulle jo smage det og det var ikke så galt; det var bare noget paneret friturestegt varmt kød, og det manglede bare noget mere kryderi. Så spurgte jeg ham endelig "okay, what is it then?" :D "I think I heard the waiter saying something about Toro?" og han fortalte mig at det altså var "rabo del toro" (tyrehale) "Åhh gud!" tænkte jeg, og det kunne han åbenbart se på mig og sagde: "Rolig nu det er ikke så galt, det er en specialitet her i Spanien..." og jeg fik sagt: "Nejj, nejj, det var ikke på den måde... tyrehale er okay... det kunne have meget værre ting fra en tyr af!" Han var enig og det grinede vi højlydt af!! :D

Ellers taler vi mest om Danmark, hvor jeg er fra og Jutland, in the western part of Denmark, klassifiserer sig åbenbart ikke som et svar og jeg får altid spørgsmålet "is it near Copenhagen by any chance?" og nejj det er det jo ikke ligefrem.. Men familien jeg bor hos har været i København før og elskede åbenbart byen, og broderen siger at han meget gerne vil tage hans kone med til København engang.
Det tætteste nogen har været på at forstå hvor jeg bor er en nabo her fra boligkomplekset, som spurgte "is it near Odense?" og jeg smilte jo fordi han nærmede sig, og næsten ingen herfra kender bare til Odense, men jeg måtte desværre skuffe ham og svarer at det er tættere på end København i det mindste.

Men Maria den ældste af pigerne har fået det at se i et atlas, og jeg har også fortalt hende et par ting om Danmark, hvordan her ser ud og at vikingerne jo kom fra norden af. Forældrene har også sådan en vikinge-køleskabsmagnet så hun skulle da lige vide det. :D

onsdag den 29. juni 2011

Palacio Real... Alles gut?

Jeg tog metroen til Sol for at gå til Palacio Real. Jeg synes det er hyggeligere at gå det sidste stykke vej i stedet for nødvendigvis altid at tage metroen til det nærmeste stop, fordi der vil altid være ting at se at se undervejs, og det var der. :D Jeg kom forbi Museo de Jamon; ja, hvorfor ikke lave et skinke museum når nu det er noget af det mad Madrid er mest kendt for, selvom det nu nærmere er en restaurant end et museum som navnet ellers siger, og Museo de Pan; selvfølgelig når vi har skinken skal vi da også lige have brødet. XD
Jeg gik videre forbi Plaza Mayor, som var fuld af parasoller fra de adskillelige restauranter der er rundt omkring pladsen. Jeg forsatte forbi Teatro Real og hen til Plaza de Oriente og Palacio Real, så var det bare lige om at finde den rigtige indgang! Det er jo en stor bygning og der var flere indgange, og først kom jeg til en indgang der var en slags "VIP-indgang" hvor folk åbenbart havde betalt ekstra for et kort til at benytte for at kunne komme ind her og slippe for køen. Så jeg skulle bagom bygningen og der var jeg ikke længere i tvivl om at jeg var det rette sted pga. de ret så lange køer der var!
Heden var ufattelig fordi køen var på solsiden, og derfor var jeg for en gangs skyld glad for de sælgere, der altid står ved turistaktraktionerne og prøver på at sælge en masse ting. Jeg fik nemlig købt mig en flaske rigtig kold vand til 1 euro som jeg synes var en helt fornuftig pris, når man tænker på hvor meget jeg havde brug for det! :D Pigen i køen der stod foran mig talte om hvor dyrt det var. :S Det forstod jeg ikke rigtigt. Måske hørte hun forkert da han sagde prisen? Hvem ved.

Palacio Real var et vildt fedt sted at se! Selvfølgelig bestod alting primært at guld alle vegne, men slottet havde også nogle mere anderledes og interessante rum! (desværre måtte man ikke tage billeder indendørs) Der var et gammelt apotek hvor der var en masse medicin og urter i en masse små dekorerede krukker af ler, og i nogle store skabe med en masse bittesmå skuffer. Der var desuden opskriftsbøger der lå fremme så man kunne kigge i, og næsten alt stod på latin. :D Hvis man interesserer sig for kemi eller latinske navne er det et sted man burde besøge! Det næste mere usædvanlige rum, er det man kalder porcelænsrummet. Det siger lidt sig selv, det er et rum der KUN består af porcelæn! Alle væggene og loftet er fuldstændig beklædt med porcelæn. Mest hvidt og grøn med gengivelser af bladranker og engle der "buler ud" af væggene så man får lyst til at røre ved dem for at forstå at det er virkeligt.
Selvfølgelig har hvert et slot også et våbenkammer. Da det skulle kigges igennem var det meste at se en masse ridderrustninger. Jeg kan huske navnene på de vigtigste af de kongelige men ikke så godt hvornår de regerede og alt det der, så det med se alle de kongeliges ridderrustninger var ikke så interessant. Når man havde set nogle få føltes det som man havde set dem alle. Men hvad der var mere interessant var de rustninger der var lavet til børn! :O De var så små og nu om dage virker det absurd at man dengang ville putte et 10-årigt eller yngre barn i en rustning, men sådan var det jo. En anden interessant ting jeg faldt over var en samurai-rustning fra engang en af de kongelige (Felipe II) tog til Asien og så fik lavet en rustning der. Desuden var der en masse kanoner, sværd, og geværer i våbenkammeret. :)
Inde i selve slottet igen var der noget der hed Gasparini-gemakket som var fuldstændig udsmykket med "overdådig rokoko-kineseri" for at citere min guidebog. :D Det var en ret stor kontrast i forhold til de andre rum. Selvfølgelig må jeg heller ikke glemme at nævne banketsalen hvor at de kongelig spiste, selv når de ikke havde gæster. Det må føles meget ensomt at sidde ved hver ende af dette virkelig, virkelig lange bord hvor der er 160 siddepladser. Man kan ikke rigtig at have en samtale på den afstand. Som det sidste gik jeg bare og nød alle de smukke men dog ret så udsmykkerde rum, og huskede at holde øje med alle loftmalerierne og de andre malerier af bl.a. Goya.

Lige overfor Palacio Real ligger Catedral de Almudena. Det skulle jeg da se når nu det var lige i nærheden, og det var et rart sted at gå hen og få en siddepause, lidt ro og køle lidt ned. :) Men meget er der ikke at sige om det. En katedral er vel bare en katedral og kun få af dem er virkelig anderledes og imponerede som jeg f.eks. forventer at El Escorial er. Efter en pause der, tog jeg videre til Muralla Arabe.
Muralla Arabe er en af de få rester der er tilbage af Madrids mauriske arv. Det er murrester der blev fundet i 1953 ved arkæologiske udgravninger. Selve ruinerne er fra 800-tallet.
Efter jeg havde set det ville jeg videre på en lang tur nordpå til Templo de Debod. Jeg kunne vælge at gå samme lidt kedelige vej tilbage som dog var kortere, eller tage en lidt længere gåtur gennem en kølig park i skønne omgivelser (jeg har læst at det bare ikke er et sted man ikke skal befinde sig om aftenen og det var ikke blevet aften endnu). Jeg valgte det sidste men jeg nåede ikke ret langt inden en eller anden sort mand spurgte mig: Alles gut?
Nej du skal ikke spørge mig om alles gut fordi for det første er jeg ikke en tysk turist selvom godt spottet når det ellers lader til at andre tror jeg er herfra siden DE spørger MIG om vej og det er sket tre gange på en uge og sjovt nok kunne jeg faktisk hjælpe en af dem og en anden gruppe er jeg usikker på om jeg var til nogen nytte fordi jeg selv fandt hen til en anden metrostation end jeg troede jeg var på vej hen til.. :D For det andet i det øjeblik du spørger mig befinder jeg mig på et højt berygtet sted for kriminalitet, nær ved en park/skov hvor der ikke er særlig mange mennesker, så du skal SLET IKKE så meget som at prøve på at nærme dig mig! Så et vink farvel var vist fint nok et svar! ;)
Jeg slap sikkert væk og bevægede mig videre nordpå mod Templo de Debod.

Templo de Debod er et autentisk egyptisk tempel som blev bygget i det 2. årh. f.Kr. Det blev givet som en gave i 1968 fra den egyptiske regering til de spanske ingeniører, som havde hjulpet med forhindre at nogle ældgamle bygninger blev oversvømmet, da man byggede Aswan-dæmningen over Nilen. Så ved i det! ;)
Efter en lang dag med lange gåture havde jeg ikke kræfter til meget mere, og mine fødder og ben er fuldstændig ødelagte så jeg halter rundt omkring, men det skal nok blive godt igen så jeg kan få set nogle flere ting om et par dages tid måske. ;)

tirsdag den 28. juni 2011

Et par stille og rolige dage, sådan nogenlunde da

Det startede med en god afslapnings søndag hvor jeg brugte tiden på at samle op på ugen og på at få udgivet de blogs jeg havde skrevet de forskellige dage.. Om aftenen tog vi til McD og spiste fordi Berta havde fået fri. Vi mødtes der med en anden familie de kendte og aftenen endte med at være forvirrende og hårdt! Den anden familie havde en lille pige og en lidt større dreng med, og da børnene så ville over til legerummet og lege var det selvfølgelig mig der skulle med. :) Så på min "fridag" endte jeg med pludseligt at skulle passe 5 børn i et stort legerum fyldt med en masse andre børn der kun var ude på ballade, og en eller anden lidt større pige kom oppe og skændes med mine piger om hvis tur det var det var til at komme igennem forhindringsbanen. Da jeg så trådte frem fordi jeg kunne se pigerne havde problemer, ændrede den større piges ansigtsudtryk sig markant og mine piger fik lov til at få deres tur. :P Respekt! Men så ville den lille Patricia selvfølgelig også deltage i legen, men kunne ikke selv komme igennem forhindringerne fordi hun er for lav, så op og ned, og op og ned skulle hun løftes.. igen og igen.. :P Det var lidt hårdt for ryggen... Men næsten det værd hver gang hun jublede af glæde og stormede hen for at give mig et kram efter at have fuldført. :D Hun var nu ret så kær.

Mandag var det svært at få pigerne til at lave lektier og at hjælpe dem (de to mindste kan ikke læse). Og selvom det er spanske lektier hvor opgaverne står på spansk har moderen klart udtrykt at jeg KUN må tale engelsk til dem. Men det nytter jo ikke noget at jeg oversætter opgaver til engelsk og at de så slet ikke forstår hvad de skal når jeg forklarer det på engelsk, selvom jeg godt kunne sige det på spansk.. :S Det samme gælder med når jeg f.eks. skal få dem til at spise op. Jeg kan godt sige det på engelsk men de forstår det ikke, og så gør de jo heller ikke det jeg beder dem om. Det er bare ikke muligt at opdrage på børn på et sprog de ikke forstår! Det er ret problematisk!
Og dumme, dumme jeg.. Når jeg er i poolen sammen med pigerne finder vi på en masse forskellige lege, og først legede vi "autobus" hvor de sad på ryggen af mig i vandet, og så skulle jeg fører dem hen til forskellige destinationer.. Så fandt jeg så på at de skulle klatre op på mine skuldre og sidde og så ville jeg hoppe 3 gange, mens jeg talte, og tredje gang smide dem baglæns ned i vandet i et stort plask! Den leg er Maria blevet ellevild med og hun halvevejs drukner mig i den dybe ende når hun vil klatre op, og alligevel selv i den lave ende kan jeg begynde at mærke at hendes vægt påvirker mine skuldre som nu er ret ømme.. Så hun fik et bestemt "når jeg siger nej, så er det nej!" idag og hun tog det helt pænt og sagde okay! med et smil på læben endda.. :O Uden at blive fornærmet eller prøve på snyde sig til at klatre op på mig eller noget som helst! SÅDAN! :D
Mandag aften tog jeg så en gåtur til Aravaca, officielt for at lede efter et stik til stikkontakten så jeg kan sætte min bærbar til strøm (3-stiks). Uofficielt fordi jeg også ville undgå at skulle ned til poolen igen. :D Ja, jeg er blevet ret så solskoldet, og det sker jo når man går ned til poolen 2 gange om dagen, selvom jeg praktisk talt bader i solcreme faktor 50 hver dag. Så på med lidt aftersunlotion, jeg har fået fra moderen, og så helst prøve at undgå solen!

Tirsdag var stort set det samme som mandag; lektier, pool, spise, lege og endnu en gåtur til Aravaca. Sidst vidste jeg ikke hvor der ville ligge en elektronik/el-artikkel shop, men denne gang havde moderen Elena vist mig det på kortet. :P Så sandsynligheden for at finde det var bedre! Jeg fandt butikken, og de havde nogle stik men ikke nogen der passede til min computers strømforsyning. Kun til UK og andre lande. : / Så to lange gåture til Aravaca mere eller mindre forgæves, men jeg fik da købt nogle ting ind til hygge om aftenen. Først fik jeg forvildet mig ind til noget jeg troede var et supermarked, fordi jeg kunne se nogle damer der sad ved kasseapparater tæt ved ind-/udgangen, men det viste sig at være en grønthandler. Ej hvor føler man sig dum når der står ca. 6 personer der venter på at ekspederer en, når man er den eneste i butikken.. XD Så jeg købte mig et par nektariner til at spise på hjemturen, men igen undervurderede jeg størrelsen af frugterne herned og kunne virkelig seriøst kun spise én af dem, og så var jeg mæt! XD I en kiosk tæt på hvor jeg bor fik jeg også købt et par spanske magasiner, nogle donuts til morgenmad (når nu de drikker kakao og spiser andre former for kage til morgenmad hernede vil jeg i det mindste selv kunne bestemme hvilken type kage jeg spiser), og jeg fik også købt nogle chips.. Så en sen-aften øl (hvis man kan kalde det dét med alc. indhold på 0.8 %) med chips og blade i fred på terrassen ved solnedgangen.. :D En god måde at afslutte dagen på!



lørdag den 25. juni 2011

On my own

Okay så en hel dag hvor jeg skulle klare mig selv. :D Jeg kom med bussen og derefter med metroen og fik skiftet tog til retningen mod Atocha faktisk uden problemer. Så alt gik godt.. Jeg stod af ved Atocha og så en bygning som jeg synes jeg kunne genkende men var ikke helt sikker så skulle da lige have et billed af det. :P Det var så Ministerio Agricultura. Jeg fik desuden et smugkig på Estación de Atocha (Madrids største togstation, med en indendørs tropisk have, og det er den togstation hvor der i 2004 havde været et terrorangreb). Til sidst fandt jeg frem til Centro de Arte Reina Sofía.

Indendørs var der ialt 4 etager, og jeg kunne bedst lide 2. sal der havde alle de gamle og kendte malerier, og selvfølgelig skulle jeg ind og se Picasso's Guernica (især eftersom vi på studieturen med folkeskolen til baskerlandet, en dag tog en tur forbi selve byen Guernica der blev udsat for bombardementet). Desværre måtte man ikke tage billeder i den afdeling. : /
Jeg fik faktisk set alle de billeder jeg ville derinde, alle dem af Gris, Miró og Dalí samt nogle andre som jeg også havde læst om inden jeg tog afsted. Men én kunstner jeg ikke rigtigt havde hørt om var José Guitiérrez Solana, som overraskede mig virkelig meget! Jeg er fuldstændig vild med hans dystre, mystiske billeder, som modsat de andre ikke er surrealistiske, men stadig utrolig spændende at kigge på. :D Man opdager hele tiden nye detaljer i billedet og stemningen trækker en ligesom med. Det var faktisk utroligt fedt at gøre sig sådan en opdagelse. :D At finde en kunstner man ikke kender så meget til som man pludselig finder meget spændende.
Resten af museet fandt jeg mindre interessant men tog alligevel hele turen rundt. 3. sal var fuld af fotografier af fattige og sultne mennesker, og krigsfotos, 1. sal var fuld af historiske avisartikler om USSR og 4. sal var lukket.

Efter Centro de Arte Reina Sofía tog jeg mig en gåtur tilbage for også at se Estación de Atocha indendørs. Det var virkelig smukt og anderledes med sådan en tropisk have inde i stationsbygningen. Det skulle andre lande måske også overveje. ;) Og det var nu meget sjovt at for at få taget nogle ordentlige billeder af alle palmerne og det, var jeg nødt til at gå op til en restaurant og stå og tage billeder fra deres terrasse af. XD Tjenerne der stod og kiggede var sikkert ikke så tilfreds med at jeg ikke købte noget, men bare gik derop for at tage billeder. De sagde nu ikke noget, men de kigged hen mod mig et par gange med et lidt sjovt ansigtsudtryk. XD Ups..!

Efter det var jeg begyndt at blive godt træt i benene så jeg tænkte et hurtigt smut hen mod Museo Nacional de Antropología og så måtte jeg droppe Plaza de Santa Ana som Elena ellers havde forslået. Og gudskelov var det antropologisk museum et lille sted fordi jeg havde fået en ret stor vabel på min fod som jeg opdagede lige da jeg trådte indenfor. :P Så jeg haltede lidt rundt omkring og så de mange makabre ting. Der var alle mulige klamme ting som ægte skrumpehoveder fra Peru, og et skellet fra en kæmpe fra Extremadura, og en mumie fra Guanche-folket fra Tenerife. :S Det var lige før jeg gik glip af det sidste rum hvor alle de klamme men på en måde også de mest spændende ting var. Jeg fortryder ikke at jeg så det, men det var nu lidt væmmeligt at stå derinde alene og kigge på de døde. :S

På det tidspunkt kunne jeg mærke jeg skulle til at hjem af, så jeg satte jeg mig ned på en bænk foran museet for lige at tage et kig på kortet. Så jeg kiggede lidt rundt og pudsigt nok faldt mit blik over på bygningen til Observatorio Astronómico som lå på toppen af en bakke på den anden side af vejen. :D
Ja, Madrid gemmer på en masse skjulte skatte, og hvis man først finder frem til én af dem går der ikke længe før man får øje på den næste. ;)

fredag den 24. juni 2011

Centro Comercial Príncipe Pío

María var stadig ikke kommet hjem her i morges. Så jeg legede med de to mindste piger noget der hedder Maxi Mosaic, hvor man laver nogle forskellige billeder af sådan nogle plastik-dutter. Så fik vi da kørt farverne igennem på engelsk og de fik lært at "pollo" altså hedder "chicken" på engelsk. :P De er nu meget lærenemme. Efter lidt tid gik vi en tur ned i haven, men det var begrænset hvad man kunne lave dernede når man skulle holde sig i skyggen omkring middagstid, men vi fik da spillet lidt bold på den overdækkede terrasse. Da vi kom op lavede Berta frokost til pigerne, og efter de havde spist kom Elena hjem og klagede over at de havde spist for tidligt, fordi nu kunne de ikke komme ned i poolen. Altså hvor kunne jeg vide det fra? Det var Berta der lavede maden til dem. Så da María kom hjem, var det kun os to der tog ned i poolen.

Da vi kom op spiste vi og Elena spurgte om jeg ville med til Centro Comercial. Jo det kunne da være hyggeligt med bare os to der tog afsted sammen, for at handle lidt ind og shoppe lidt, tænkte jeg. Men det viste sig at alle børnene også skulle med. Så et stort kaos i et storcenter hvor en af pigerne står og leger med nogle plastikhandsker i frugt og grønt afdelingen (og alle frugterne er forresten ENORME hernede! f.eks. en peberfrugt er på størrelse med en honningmelon), og en anden pige står og peger på alle de mærkelige og underlige fisk der er og råber "SE en blæksprutte!" Den sidste pige María er så velopdragen at hun bare sætter sig på en kasse på gulvet nær mig, og snakker om hvordan hendes søskende er umulige. Selvom jeg ikke synes det er så galt, de vil bare gerne have noget at lave. :)
Da Elena så kom tilbage efter at hentet noget, sagde hun jeg kunne få lidt tid til selv at gå rundt og kigge... Så straight to the electronics department, for at lede efter sådan en stikdåse til stikkontakten, så jeg kan sætte min bærbar til strøm (3-stiks), og ja jeg fandt først en der talte engelsk, men han henviste til en anden afdeling, og der var en der ikke forstod engelsk, og jeg synes selv at jeg fik forklaret mig meget godt på spansk men "en stikdåse med 3 huller i" kunne vel godt forstås som en forlængerledning med plads til 3 stik i.. :P Til sidst forstod hun mig, men så havde de alligevel ingen.. : / Så må jeg nøjes med at låne faren strømforsyning til computeren..
Efter det havde jeg stadig noget tid endnu til at jeg skulle mødes med Elena underfor butikken Zara, så jeg skulle da lige en tur rundt og kigge på tøj.. Jeg kom ind i en Bershka som jeg synes rigtigt godt om, som havde meget ungt moderne tøj, og ellers i en Mango hvor jeg fik prøvet et par bukser som alligevel ikke sad så godt så dem droppede jeg.. Jeg fik også prøvet et par sandaler men der var ikke helt lige nogle ligesom dem jeg ledte efter.. og til sidst i butikken Zara som er meget populær men også lidt dyrere fordi alle de andre butikker havde en slags sommer- eller juni/juli-udsalg, der svarer lidt til det danske januars udsalg.. :P I en butik var der kvinder som var gået helt amok pga. udsalget og der lå tøj ud over hele gulvet som jeg var ved at falde i, men det var nu meget morsomt at opleve de aggressive spanske kvinder på prisjagt. :D Så alt i alt fik jeg kun købt en top i Bershka, men jeg skal senere have kigget på nogle gode sandaler og sommerkjoler som er praktiske at have til at tage ovenpå bikinien nu når vi går ned til poolen hver dag.

Da vi kom hjem gik vi ovenpå for at spise på terrassen, hvilket også var på tide at vi gjorde, fordi al den tid jeg har været her har jeg aldrig set nogen af dem gå ovenpå og benytte sig af den skønne terrasse de har med den gode udsigt over Madrids skyline.
Naboerne kom også ud på deres terrasse og så kom de med ideen om at pigerne skulle over og lege med naboens børn (1 dreng og 2 piger) og jeg skulle med for at holde øje med dem. Så ialt 6 børn at holde øje med, og jeg havde håbet på at tale lidt med Emma igen, men hun havde for travlt med at spise, tage opvasken, hente is, og at gå i bad. Så ingen Emma at se og jeg alene med 6 børn! Alle overlevede da, uden at få nogen skrammer så jeg vil da mene jeg har gjort mit job godt. :D
Men nu hvor jeg ikke kunne få fat i Emma, lader det til at jeg selv skal tage ind til Madrid centrum imorgen, men det tager jeg bare som en udfordring, for jeg ved jo på forhånd nogenlunde godt hvilken bus og metro jeg skal med så det bliver spændende. :D

torsdag den 23. juni 2011

Casa de los abuelos

Idag var vi ved Elenas (morens) forældre.:D De boede i et stort flot indhegnet område hvor der var sådan nogle bomme som ved jernbaneoverskæringer, og man skulle vise et eller andet for at komme ind. Der var hegn og sikkerhedsvagter over det hele. :P Forståeligt nok.. Huset var gigantisk med egen swimming-pool selvfølgelig, og næsten alle vægene indenfor var af glas. Nede i kælderen var der et stort walk-in-closet, ligesom i Cribs og deres egen biograf hvor et kæmpe lærred kørte ned automatisk. :D De sagde at Cristiano Ronaldo og Raúl også boede i det område, bare på en anden af gaderne.. XD Jesus!

Jeg blev lovet barbeque sådan rigtig grill men med chorizo og andre spanske specialiteter.. Jeg fik fisk.. :) Men god fisk! og kæmperejer! på størrelse med jomfru-hummer, men det var rejer! Jeg havde lidt indvendiger mod at spise det, for jeg har hørt at man helst skal undgå at spise skaldyr når man kommer til et nyt land, ligesom man helst ikke skal drikke vand fra hanen, og kun på flaske for at undgå at få maveinfektioner.. :S I det mindste har jeg jo nogle tabletter til at holde maven i ro, så jeg gav det et forsøg og det smagte ihvertfald godt, og sangria er slet ikke så slemt! :P Bedre end bare rødvin..!
Besøget endte så ikke så godt med at Irene faldt i søvn på sofaen og da de vækkede hende begyndte hun at græde og skrige fordi hun var træt. Alle ved da at man helst ikke skal vække en små børn når de sover! Då vi blev nød til at tage hjem "tidligt" ca. kl. 20.00.
Det var lidt anderledes at maría blev hos bedsteforældrene og at jeg så kun skulle fokusere på 2 piger nede ved poolen, men også ret udmærket, bort set fra at vi allerede havde været i bedsteforældrenes pool den dag, så jeg var godt smadret og havde ikke lyst til at skulle igennem al det besvær igen.. Men okay jeg klarede mig.. :)
Og en ny dag venter imorgen, som jeg egentlig ikke har lagt de store planer for, så lad os se hvad der sker.. :P

onsdag den 22. juni 2011

Real Academia de Bellas Artes, protester og Calle Serrano

Idag forsatte Emma og jeg hvor vi slap. :P Vi tog metroen og gik ind og så Academia de Bellas Artes, som er et kunstakademi der både har haft Dalí og Picasso som tidligere elever. Selvom det er et mindre kunstmuseum var der billeder af mange store malere som f.eks.; Rafael, Tizian, Rubens, Ribera, Murillo, Van Dyck, El Greco, Velázquez, Zubarán og Goya. Et af museets højdepunkter skulle være "Fray Pedro Machado af Zubarán" som jeg også har et foto af. :) Jeg kunne genkende nogle stykker (især dem af Goya), og resten af dem jeg tog billeder af, var de mest øjefængende.
Efter det tog vi hen på Plaza de Sol for at få noget at spise. Der så vi nogle protest-lejre og så forstod vi udmærket godt hvorfor der havde været så meget politi i byen den dag; på alle gader og hjørner havde der stået vagter! Bagefter tog vi vejen tilbage ad Calle de Alcala og hen forbi Banco de España og til Plaza de Cibeles hvor der er et stort springvand og en masse flotte bygninger. Vi gik lidt ned af Paseo del Prado men bestemte os for at det gad vi ikke alligevel og gik istedet hen for at se Puerta de Alcala (triumfbuen) og efter et tip fra Elena (moren) gik vi hen til Calle de Serrano som skulle være en god (= dyr) shopping-gade. :P Så vi fik ikke rigtig købt noget, men bare beundret butikkerne. :D
Da vi kom hjem, var det direkte til poolen, og senere på aftenen fik jeg givet pigerne en gave jeg havde købt til dem i DK. Det er en bog om La Serenita/Den lille Havfrue på både spansk og engelsk, som jo er meget god nu når de skal lære engelsk. Især den ældste María var glad for den. Den lille vildbasse Irene havde svært ved at sidde stille og koncentrerer sig, især når prinsessen Laura bare vil være sikker på at hun får al opmærksomheden! Så det var lidt af en udfordring at få læst et par sider i bogen... :D
Nå men pigerne blev længe op fordi de har fået sommerferie, og så fik jeg at vide at vi tager tidligt afsted imorgen for at besøge bedsteforældrene i deres hus.. :)
Det skal nok blive godt!

tirsdag den 21. juni 2011

La Gran Vía con Emma

Igår aftes spurgte Elena mig om jeg ikke ville have fri idag til at tage ind til centrum med naboens au pair. Det var kun Laura der ville være hjemme fordi hun er syg, og hende tog Berta sig af. Så jo hvorfor ikke benytte sig af muligheden for at følges med en der måske kendte vejen ud herfra og hjem igen. Men der var bare lige det med at jeg jo ikke vidste hvem hun var, og om Elena havde talt med hende om det? Nå men jeg stod op om morgen og talte lidt med Berta om det på spansk (hun forstår ikke en disse engelsk!) og hun ringede over til Karen (naboens husholderske) og talte lidt med hende. Inden jeg vidste af det blev jeg skubbet ind på au pairens værelse! Hun vågnede netop i det øjeblik jeg bogstavelig talt blev skubbet ind, og hun var fuldstændig rundt på gulvet, forståeligt nok! Men jeg fik spurgt hende om hun ville med til centrum, og det ville hun gerne, men hun skulle lige have lidt tid til at gøre sig klar. Jeg var på vej ud for at vente men blev henvist til stuen og tv'et.
Da hun kom ud begyndte vi bare at gå jeg havde ikke helt styr på hvor vi skulle hen, men hun vidste hvilken bus vi skulle med. Vi fik talt lidt sammen, det viste sig at være hende der spurgte om hun skulle flytte sig (på spansk) dagen inden ved solvognene. :D Jeg fik at vide at hun var fra den nordlige del af England, hun er 19 år, læser spansk/portugisisk på universitetet, og hun ankom i søndags lige dagen før mig, og tager afsted den første august, et par dage efter mig. Vi fik talt en del, og da vi ankom til Moncloa tog vi metroen til Plaza de España og derfra gik vi hele vejen langs Gran Vía, hvilket skulle svarer til Times Square i New York, det var virkelig også imponerende, al den smukke arkitektur! Så vi tog vi et stop i det berømte shoppingcenter El Corte Inglés som tilsyneladende sælger alt andet end tøj, :P så vi måtte lige tage et stop forbi en Zara, Mango og H&M.. ;P Efter det gik vi langs Calle de Alcala ned til Puerta de Sol hvor en statue af en bjørn og et jordbærtræ :S (har aldrig hørt om et jordbærtræ før! men det er det madroño bliver oversat til) står som et heraldisk symbol for Madrid. Senere gik vi forbi Real Academía de Bella Artes, som desværre lukkede tidligt så det skulle vi da se på næste tur. Til sidst så vi bygningen Edificio Metrópolis og Banco de España, og så kunne vi godt mærke det var på tide at komme hjem. Da vi kom tilbage viste jeg Elena hvor vi havde været og jeg fik nogle tip om hvor vi skulle tage hen næste gang. :)
Jeg tog med Elena og Laura for at hente María og Irene i skolen, og hvor var det dog forvirrende med alle de små børn og kvinder alle vegne! De var sidste dag for nogle af lærerne så Elena skulle over og give dem en gave med nogle af de andre mødre, og derfor skulle jeg så blive stående og holde øje med børnene mens hun var væk. Og de tre små ballademagere gider da ikke at stå stille og vente når der er SÅ meget andet at lave på en skole med en masse andre børn og legetøj, så de farede rundt i alle retninger, undtagen María hun er til at stole på og hun fortæller mig altid hvor hun går hen og hvad hun laver. Så det var lidt stressende men jeg klarede det uden at miste nogen børn, og jeg tror også de var glad for at få den frihed til at lege med vennerne enten sidste eller anden sidste gang inden sommerferien.
Da vi kom tilbage var mit job stadig ikke slut.. Jeg fik besked på at tage dem med ned til fælles poolen sammen med Berta hvor der var en masse andre børn og jeg skulle sikre mig at de ikke rendte væk og at de to mindste altid havde svømmeluffer på, og dagen inden havde de ellers været i en stor diskussion om hvorvidt de behøvede dem. Men det gik helt fint uden klager, og vi havde det nu også ret sjovt. :D Den sidste halve time tog Berta de mindste med hen på græsplænen at sidde, og María var sammen med hendes veninder, så jeg havde lidt til at ligge og tale lidt med Emma, og læse i spanske magasiner. Sidst på aftenen fik vi aftensmad og jeg fik læst hele 2 (børne)bøger på engelsk sammen med María, hvor hun først læste en side, og så læste jeg en side etc. Da børnene gik i seng satte Paco (faderen) en film på til mig så jeg kunne ligge lidt inde i stuen og slappe af. Det var musicalen Mamma Mía og nok ikke lige den type film jeg ser mest, men det var godt med lidt ro omkring sig. :)
Alt i alt en meget god og lang dag, og der er ihvertfald rigeligt at holde sig beskæftiget med i denne by, og i dette hus. :D

mandag den 20. juni 2011

Rejsen til Madrid

Rejsen meget kort fortalt:
Afsted kl. 02.00 køre til Aalborg lufthavn (meget lille lufthavn). Rundstykker og juice ved gaten -> videre til KBH. Flytur til Madrid, fantastisk udsigt med bjerge og dale. Ankomst -> afhentning af Paco, køretur af snoede motorveje. Ankomst til huset, rundvisning, mit værelse, mit eget badeværelset, resten af boligkomplekset. Laura (4 år) var hjemme pga. hoste, og Berta (housekeeper). Jeg legede meget med Laura (habla mucho!). Elena kom hjem med María (7 år) og Irene (3 år), direkte til poolen. En pige flyttede hendes solvogn så jeg kunne sidde ved siden af Elena. Tilbage til huset og jeg spiste tidligt med børnene i køkkenet (kl. 20.00 og forældrene spiser først kl. 22.00). Jeg legede lidt med pigerne og sidst på aften omkring kl 22.30 kunne jeg sidde lidt ved computeren.

Lidt mere uddybende:
Hold da op her er varmt, og det vidste jeg godt at der ville være men da flyet nærmede sig selve Madrid kunne man se at al det græs der omringer byen er helt brunt af tørke og det ser ud som om det nærmest bare venter på at gå i brand! Turen over baskerlandet var rigtig flot med bjerge med sne på, og frodige enge og store grønne skove og lyseblå søer!
Nå men jeg blev afhentet af faderen Paco i den mest awesome BMW med maghoni-paneler og den gled bare gennem byen da vi kørte. Soo smooth!
Det gik ikke så godt med at tale med faderen i starten og jeg tænkte: "Åhh nejj, skal jeg nu til at dele værelse med pigerne?" men så fik jeg alligevel mit eget. Jeg har fået et værelse som så er de to største pigers værelse normalt, en hel del god skabsplads, og jeg har mit helt eget badeværelse med badekar og toilet og sådan en numse-skylde ting.. XD

Og jeg har fået MEGET at spise! Det er ikke til at spise fordi det har være 37 grader idag (målt i Toledo, nabobyen, og har hidtil været den varmeste dag i år, så jeg i nyhederne da vi spiste). Alligevel serverer de 3 retter både til middag og aften. :S Sådan med 2 tallerkener ovenpå hinanden og med 2 gafler og knive i hver side. :S
De er rigtig gode ved mig ellers, og jeg laver praktisk talt ingen ting, fordi hende husholdersken der gør rent og laver mad er her hele dagen, og hun opdrager også børnene til at spise og hun tager dem i bad osv. Så jeg er bare deres "legeven" så de ikke keder sig i løbet af dagen. :D og så skal jeg også lige lære dem engelsk! Jeg havde en idé om at tage nogle danske flag med til at give til pigerne, så jeg kunne fortælle dem at jeg kom fra Danmark, at jeg skulle bo hos dem i et stykke tid, og jeg ville være der for at lege dem og lære dem engelsk, men jeg fik ikke mange ord indført da jeg ankom, fordi spanierne taler meget og taler hurtigt, så forældrene kommer til at tale på mine vegne, selvom jeg virkelig prøver at bryde igennem med noget spansk!

Forresten pigerne er ellevilde med mig! De er helt skøre og taler alle sammen helt vildt meget og samtidigt, og de er fuldstændig ligeglade med at jeg ikke kan forstå det hele! De ser allerede helt vildt op til mig f.eks. sagde den ene sådan: "Nejj Berta (eller hvad husholdersken hedder) må ikke fodre mig, Monica skal!" og "Nejj moar, jeg vil ikke have dig med mig ned i poolen, jeg vil have Monica med..." :D Da jeg om aften startede på at skrive til Matthias stormede den mindste ind og hev mig i armen og sagde: "Du skal ind og sidde og spise ved siden af mig. Jeg vil have du sidder ved mig!!" :D Dét havde jeg godt nok ikke forventet endnu!! Jeg regnede med at jeg skulle arbejde mig frem til deres tillid, og til at de ville synes om mig.. :P Men nææh...
Nå men det sidste, Elena sagde jeg kunne have fri imorgen og tage ind til centrum med naboens au pair. Jeg er sådan lidt forvirret om det er noget hun har aftalt eller om jeg skulle, så jeg tror bare jeg tager en chance og banker på døren og ser hvad der sker. :)