tirsdag den 28. juni 2011

Et par stille og rolige dage, sådan nogenlunde da

Det startede med en god afslapnings søndag hvor jeg brugte tiden på at samle op på ugen og på at få udgivet de blogs jeg havde skrevet de forskellige dage.. Om aftenen tog vi til McD og spiste fordi Berta havde fået fri. Vi mødtes der med en anden familie de kendte og aftenen endte med at være forvirrende og hårdt! Den anden familie havde en lille pige og en lidt større dreng med, og da børnene så ville over til legerummet og lege var det selvfølgelig mig der skulle med. :) Så på min "fridag" endte jeg med pludseligt at skulle passe 5 børn i et stort legerum fyldt med en masse andre børn der kun var ude på ballade, og en eller anden lidt større pige kom oppe og skændes med mine piger om hvis tur det var det var til at komme igennem forhindringsbanen. Da jeg så trådte frem fordi jeg kunne se pigerne havde problemer, ændrede den større piges ansigtsudtryk sig markant og mine piger fik lov til at få deres tur. :P Respekt! Men så ville den lille Patricia selvfølgelig også deltage i legen, men kunne ikke selv komme igennem forhindringerne fordi hun er for lav, så op og ned, og op og ned skulle hun løftes.. igen og igen.. :P Det var lidt hårdt for ryggen... Men næsten det værd hver gang hun jublede af glæde og stormede hen for at give mig et kram efter at have fuldført. :D Hun var nu ret så kær.

Mandag var det svært at få pigerne til at lave lektier og at hjælpe dem (de to mindste kan ikke læse). Og selvom det er spanske lektier hvor opgaverne står på spansk har moderen klart udtrykt at jeg KUN må tale engelsk til dem. Men det nytter jo ikke noget at jeg oversætter opgaver til engelsk og at de så slet ikke forstår hvad de skal når jeg forklarer det på engelsk, selvom jeg godt kunne sige det på spansk.. :S Det samme gælder med når jeg f.eks. skal få dem til at spise op. Jeg kan godt sige det på engelsk men de forstår det ikke, og så gør de jo heller ikke det jeg beder dem om. Det er bare ikke muligt at opdrage på børn på et sprog de ikke forstår! Det er ret problematisk!
Og dumme, dumme jeg.. Når jeg er i poolen sammen med pigerne finder vi på en masse forskellige lege, og først legede vi "autobus" hvor de sad på ryggen af mig i vandet, og så skulle jeg fører dem hen til forskellige destinationer.. Så fandt jeg så på at de skulle klatre op på mine skuldre og sidde og så ville jeg hoppe 3 gange, mens jeg talte, og tredje gang smide dem baglæns ned i vandet i et stort plask! Den leg er Maria blevet ellevild med og hun halvevejs drukner mig i den dybe ende når hun vil klatre op, og alligevel selv i den lave ende kan jeg begynde at mærke at hendes vægt påvirker mine skuldre som nu er ret ømme.. Så hun fik et bestemt "når jeg siger nej, så er det nej!" idag og hun tog det helt pænt og sagde okay! med et smil på læben endda.. :O Uden at blive fornærmet eller prøve på snyde sig til at klatre op på mig eller noget som helst! SÅDAN! :D
Mandag aften tog jeg så en gåtur til Aravaca, officielt for at lede efter et stik til stikkontakten så jeg kan sætte min bærbar til strøm (3-stiks). Uofficielt fordi jeg også ville undgå at skulle ned til poolen igen. :D Ja, jeg er blevet ret så solskoldet, og det sker jo når man går ned til poolen 2 gange om dagen, selvom jeg praktisk talt bader i solcreme faktor 50 hver dag. Så på med lidt aftersunlotion, jeg har fået fra moderen, og så helst prøve at undgå solen!

Tirsdag var stort set det samme som mandag; lektier, pool, spise, lege og endnu en gåtur til Aravaca. Sidst vidste jeg ikke hvor der ville ligge en elektronik/el-artikkel shop, men denne gang havde moderen Elena vist mig det på kortet. :P Så sandsynligheden for at finde det var bedre! Jeg fandt butikken, og de havde nogle stik men ikke nogen der passede til min computers strømforsyning. Kun til UK og andre lande. : / Så to lange gåture til Aravaca mere eller mindre forgæves, men jeg fik da købt nogle ting ind til hygge om aftenen. Først fik jeg forvildet mig ind til noget jeg troede var et supermarked, fordi jeg kunne se nogle damer der sad ved kasseapparater tæt ved ind-/udgangen, men det viste sig at være en grønthandler. Ej hvor føler man sig dum når der står ca. 6 personer der venter på at ekspederer en, når man er den eneste i butikken.. XD Så jeg købte mig et par nektariner til at spise på hjemturen, men igen undervurderede jeg størrelsen af frugterne herned og kunne virkelig seriøst kun spise én af dem, og så var jeg mæt! XD I en kiosk tæt på hvor jeg bor fik jeg også købt et par spanske magasiner, nogle donuts til morgenmad (når nu de drikker kakao og spiser andre former for kage til morgenmad hernede vil jeg i det mindste selv kunne bestemme hvilken type kage jeg spiser), og jeg fik også købt nogle chips.. Så en sen-aften øl (hvis man kan kalde det dét med alc. indhold på 0.8 %) med chips og blade i fred på terrassen ved solnedgangen.. :D En god måde at afslutte dagen på!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar